Arbejdstagerens pligt til at fremlægge beviser for overarbejde
> Mai 2022
I en principiel afgørelse (4. maj 2022 - 5 AZR 359/21, PM 16/2022) fastslog Bundesarbeitsgericht (BAG), at arbejdstagere, der kræver betaling for overarbejde, stadig skal bevise, at overarbejde var nødvendigt, beordret eller i det mindste tolereret af arbejdsgiveren.
Dette har heller ikke ændret sig efter EU-Domstolens såkaldte ”stempelur-dom” i 2019. EU-Domstolen havde i sin tid krævet, at virksomheder skulle indføre "et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af arbejdstiden". Dette førte til usikkerhed i praksis.BAG har nu præciseret, at EU-Domstolens dom kun vedrører sundhedsbeskyttelse mod overskridelse af den maksimale arbejdstid. Dommen gør det ikke muligt at drage konklusioner om arbejdstagernes løn. EU er ikke ansvarlig for dette. Det kan derfor ikke konkluderes af EU-dommen, at bevisbyrden for aflønning af overarbejde ændres, hvis arbejdsgiveren ikke anvender et præcist arbejdstidsregistreringssystem. Denne bevisbyrde bortfalder ikke fordi arbejdsgiveren selv kunne have fået kendskab til dette ved at indføre et passende tidsregistreringssystem. Efter denne afgørelse ånder mange arbejdsgivere lettet op.
I den konkrete sag fremlagde medarbejderen - en chauffør, der leverer drikkevarer - kvitteringer fra et stempelur, som skulle bevise overarbejde i større stil. I sin stævning krævede sagsøger overtidsbetaling for over EUR 5.000 brutto. Han hævdede, at han havde arbejdet i den samlede registrerede tid. Det havde ikke været muligt for ham at holde pauser, idet det ellers ikke havde været muligt at udføre leveringerne.
Arbejdsgiveren anfægtede dette. Der var blevet givet ordre til at holde pauser. Uden pauserne ville sagsøger slet ikke have kunnet klare sig, da han var "storryger". Sagsøger havde derimod forklaret, at han ikke havde haft nogen som helst mulighed for at tage en timeout ved på- og aflæsning og transport af madvarer samt kasser til drikkevarer. Det fremgik imidlertid ikke klart fra sagsøgers journaler, om og hvor mange pauser sagsøger havde holdt i arbejdstiden.
På grund af den uændrede bevisbyrde skulle chaufføren bevise, at han ikke havde holdt nogen pauser - og at det har været nødvendigt at arbejde uden pauser for at gennemføre leveringerne. Det lykkedes ham dog ikke.
Der er dog stadig en vis usikkerhed. Det er endnu uvist, hvordan EU-Domstolens afgørelse fra 2019 vil blive gennemført i Tyskland. I det mindste har forbundsregeringen i koalitionsaftalen forpligtet sig til tillidsbaseret arbejdstid. Det er bestemt positivt. > Bundesarbeitsgericht (BAG), pressemeddelelse 16/22: bevisbyrde i sager om overarbejdsgodtgørelse
> Den Europæiske Unions Domstol, dom af 14. mai 2019, C-55/18 "stempelur-dom"
